Dødsfald Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores æresmedlem Johannes Krarup er afgået ved døden den 6. januar 2022, hvor han sov stille ind.
Krarup, der blev 103 år, var vores ældste medlem, og har været med i foreningen siden 1949.
Han gjorde gennem tiden et stort arbejde for klubben, blandt andet som kasserer fra 1956 til 1978 og formand fra 1978 til 1993.
Ved sin fratrædelse som formand, blev Johannes Krarup udnævnt til Æresmedlem og har siden været medlem af bestyrelsen.
Johannes vil blive husket for hans små indslag til vores medlemsmøder, hvor han ofte underholdte med små anekdoter, som kunne få smilet frem.
Han vil blive savnet.
Æret være hans minde.
Bestyrelsen
|